Lyntog, i Danmark betegnelsen for gennemgående togforbindelser, der holder ved færre stationer end de øvrige tog. Betegnelsen anvendtes første gang om de røde dieselelektriske trevognstog (MS-AA-MS), som blev indsat i 1935 mellem København og Jylland samtidig med åbningen af Lillebæltsbroen.

Lyntogene blev overført med Storebæltsfærgerne, hvad persontog hidtil ikke var blevet. I 1937 kom der en firevognsversion (MB-AB-FJ-MB), der ligesom trevognsversionen var bygget ved samarbejde mellem de to danske firmaer Frichs i Aarhus og Scandia i Randers. På grund af brændstofmangel måtte lyntogsdriften indstilles under 2. Verdenskrig. 1967-73 anvendtes vognsættene nogle år i København-Berlin-forbindelsen.

Som erstatning for de danskbyggede lyntog anskaffede DSB 1963-68 tyskbyggede dieselhydrauliske tog (Litra MA), som fra begyndelsen var røde, men senere relanceredes som Sølvpilen i sølvgrå bemaling og med stort DSB bomærke på siden af motorvognen. Disse kørte frem til 1990, hvor de erstattedes af IC3-togene og fra slutningen af det første årti af 2000-t. også af IC4-togene.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig