Lut, strengeinstrument af asiatisk herkomst, kendt fra omkring 2000 f.Kr. og udbredt over hele verden (se langhalslut). Fra arabiske kulturer kom lutten i 700-tallet til Europa, men fik her først sin storhedstid i 1500-1700-tallet (se lutenist).

Faktaboks

Etymologi
Ordet lut kommer via fransk luth fra arabisk al-'ūd 'træet, instrumentet af træ'.

Luttens pæreformede krop er sammensat af mange trælister, og det flade, tynde dække har oftest ét, ofte kunstfærdigt udskåret lydhul. Den korte hals med gribebræt er bred, og skruekassen sidder næsten vinkelret på halsen.

I 1400-tallet var 4-5 strenge eller strengepar (kor) det almindelige, men omkring 1500 blev den sekskorede lut standard; en lut med ekstra basstrenge kaldes ærkelut eller theorbe.

Lutten spilledes først med plekter, men fra omkring 1500 alene med fingrene. Musik for lut er ofte blevet optegnet i tabulatur.

Se også artiklen om ud.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig