losjagt

Losjagt er en jagtform med det primære formål at nedlægge los. Lossen har formentligt ikke levet vildt i Danmark i årtusinder, og har i de seneste århundreder været udryddet i størstedelen af Europa. På samme vis som ulv og bjørn, har den dog over de seneste årtier igen spredt sig til store dele af sit gamle udbredelsesområde. F.eks. har den været nærmest udryddet i Sverige, men findes nu igen i livskraftige bestande over stort set hele landet.

De voksende bestande har derfor også givet fornyet mulighed og interesse for jagt på los. Lossen jages for pelsen og trofæets skyld og for at mindske skader på tamdyr. Særligt kan fåreavlen være udsat i områder med mange losser eller hvor enkeltindivider viser forkærlighed for at jage dette nemme bytte.

Jagten foregår med jagthunde af enten spidshundetypen eller gruppen af støvere. Det er hunde, der kan afsøge store områder for los og kan jage i timevis og endda dagevis, hvis behovet viser sig. Typisk slippes hunden eller hundene på friske losspor, der er fundet i nysneen. Hermed gøres jagtindsatsen mest effektiv og man kan bedre kontrollere, hvilke dyr der jages. Hundens opgave er derefter af opspore og indhente lossen. Jagten kan foregå i mange timer, mens lossen forsøger at undslippe forfølgeren, og strække sig over enorme områder. Skytterne bliver derfor sat på post strategiske steder, men må også være klar til at flytte sig i terrænet efter jagtens forløb.

En dygtig loshund udmærker sig ved ved at være vedholdende på sporet og så tilpas pågående, at den ikke bringer sig selv i unødig fare og kommer til skade, men formår at trænge lossen op i en krog mellem klippeblokke og. lign. eller allerbedst at få den til at klatre op i et træ. Når først lossen er der, føler den sig sikker for hunden, som glammende skal blive stående under træet. Lossen er derfor næsten fanget i træet, og udgør et let mål for hundeføreren og jægerne, der følger hundens halsen hen til byttet.