Lodning, metode til samling af metaldele, hvor to eller flere emner samles med et smeltet materiale — et såkaldt loddemetal. Processen kendes fra 5000-6000 år gamle egyptiske sølvsmedearbejder.
Loddeprocessen foregår ved, at de dele, der skal samles, emnedelene, opvarmes til en temperatur, der er lavere end deres smeltetemperatur, men højere end loddemetallets smeltetemperatur. Derved smelter loddemetallet og flyder ud på emnedelene. Ved størkningen fremkommer en metallisk binding mellem delene, hvilket skaber selve loddesamlingen. Lodning må ikke forveksles med svejsning, hvorunder emnematerialerne bringes til at smelte lokalt.
Metoden inddeles i blød-, hård- og højtemperaturlodning. Blødlodning udføres ved temperaturer under 450 °C, hårdlodning ved 450-850 °C, og højtemperaturlodning over 850 °C. Til de forskellige temperaturintervaller benyttes forskellige opvarmningsmetoder samt forskellige metoder til beskyttelse mod luftens ilt, der kan danne et oxidlag på emne eller loddemetal. En forudsætning for, at der kan skabes en samling, er nemlig, at det smeltede loddemetal er i stand til at flyde ud over emneoverfladen på de dele, der skal samles. Er overfladen forurenet med fedt, snavs eller oxider, forhindres den direkte kontakt mellem emnemetal og loddemetal, og samlingen får forringet styrke, da den sker mellem et overfladelag med ringe vedhæftning til emneoverfladen og loddemetallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.