Lærerindeforeninger, stiftet fra slutningen af 1800-t. Lærerindeerhvervet var et af de første, som kvinder formelt fik adgang til, nemlig ved lov i 1867. Lærerinderne blev en organisatorisk meget aktiv gruppe dels i den tidlige kvindebevægelse, dels inden for deres eget område, hvor de som hovedregel organiserede sig sammen med de mandlige lærere i Danmarks Lærerforening, DLF, men de dannede også særlige lærerindeforeninger for at varetage specielle kvindeinteresser. Den vigtigste var Københavns Kommunelærerindeforening, KKL, stiftet 1891, som arbejdede for ligeløn og ligestilling i skolen, men også ydede en stor indsats på det sociale og pædagogiske område. I de følgende år dannedes også lærerindeforeninger i flere større provinsbyer, fx Aarhus Lærerindeforening (1920). Inden for rammerne af DLF dannede lærerinderne endvidere særlige valgforbund: Landsbylærerindernes Forbund (1910), Forskolelærerindernes Valgforbund (1913) og Købstadslærerindernes Valgforbund (1916); de skulle arbejde for en ligelig repræsentation i foreningens ledende organer. De særlige lærerindeforeninger forsvandt i takt med, at der opnåedes formel ligestilling på skoleområdet. Først i slutningen af 1960'erne fik lærerinder samme løn som lærere for samme arbejde, og fra ca. 1970 blev fællesbetegnelsen lærer almindelig, så nogle endog hellere siger kvindelig lærer frem for lærerinde.