Lærerindeforeninger, stiftet fra slutningen af 1800-t. Lærerindeerhvervet var et af de første, som kvinder formelt fik adgang til, nemlig ved lov i 1867. Lærerinderne blev en organisatorisk meget aktiv gruppe dels i den tidlige kvindebevægelse, dels inden for deres eget område, hvor de som hovedregel organiserede sig sammen med de mandlige lærere i Danmarks Lærerforening, DLF, men de dannede også særlige lærerindeforeninger for at varetage specielle kvindeinteresser. Den vigtigste var Københavns Kommunelærerindeforening, KKL, stiftet 1891, som arbejdede for ligeløn og ligestilling i skolen, men også ydede en stor indsats på det sociale og pædagogiske område. I de følgende år dannedes også lærerindeforeninger i flere større provinsbyer, fx Aarhus Lærerindeforening (1920). Inden for rammerne af DLF dannede lærerinderne endvidere særlige valgforbund: Landsbylærerindernes Forbund (1910), Forskolelærerindernes Valgforbund (1913) og Købstadslærerindernes Valgforbund (1916); de skulle arbejde for en ligelig repræsentation i foreningens ledende organer. De særlige lærerindeforeninger forsvandt i takt med, at der opnåedes formel ligestilling på skoleområdet. Først i slutningen af 1960'erne fik lærerinder samme løn som lærere for samme arbejde, og fra ca. 1970 blev fællesbetegnelsen lærer almindelig, så nogle endog hellere siger kvindelig lærer frem for lærerinde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.