Kvartsit, (af kvarts og -it), kompakt, hård, kvartsrig bjergart. Der skelnes mellem orthokvartsit, dvs. sandsten, der er diagenetisk hærdnet, ved at gennemsivende vand har udfældet kvarts mellem sandskornene, og metakvartsit, der er dannet ved metamorf omkrystallisation af sandsten. Kvartsit anvendes bl.a. som bygningssten og til skulpturer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.