Krybbespil, middelalderlig teaterform, som udgik af liturgien og blev en central del af kirkens julespil.

Formen kendes fra 1100-t. Krybben var placeret ved højalteret, og herom udspandt sig situationer med den hellige familie, engle og hyrder, evt. fulgt op af helligtrekongersspil, hvor stjernen blev båret foran kongerne eller gled under loftet i snoretræk.

Traditionen bredte sig også uden for kirkelig sammenhæng og lever stadig. I dagens Danmark er medvirken i krybbespil dog alt overvejende forbeholdt børn. Se også jul.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig