Svømmekrabbe
Hos almindelig svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) er det bagerste benpar udviklet til svømmeben, som gør det muligt for krabben at svømme hurtigt gennem vandet.
Svømmekrabbe
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Krabber er en underorden af letgenkendelige, små til meget store tibenede krebsdyr (Decapoda). Der kendes knap 5.000 arter, heraf 23 i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Brachyura

Krabbers udseende

Hos krabber er skjoldet oftest bredere end langt, stærkt affladet og fra 0,5-35 cm. Kæmperne blandt krabber er den tasmanske krabbe (Pseudocarcinus gigas), som har et skjold på op til 46 cm bredde og en vægt på op imod 12 kg, mens den japanske kæmpekrabbe (Macrocheira kaempferi) kan opnå et benspand på hen ved 4 m.

Den lille bagkrop (hale) mangler svømmevifte og er slået op under kroppen. Den er bredest hos hunnen, der bærer æggene mellem for- og bagkrop. Antennerne er ganske korte. Sidste par kæbefødder sidder hen over de øvrige munddele som et par låger. Det forreste par ben bærer klosakse, de øvrige fire par er kraftige ganglemmer. Første par halefødder hos hannen danner hvert et rør. De to rør holdes åbne af det andet par halefødder, som er stiletformede. Gennem rørene kan sæden passere. Det første larvestadium er en såkaldt zoëa-larve. Den har en lang rygtorn samt pande- og sidetorne, der også ofte er lange.

Levested og levevis

Rød landkrabbe

Røde landkrabber (Gecarcoidea natalis) på vandring på Christmas Island. Selv om krabberne lever på land, foregår larvernes opvækst i havet. I oktober og november vandrer krabberne derfor i meget stort antal til kysterne for at parre sig og afsætte deres æg.

Rød landkrabbe
Af /Ritzau Scanpix.

Krabberne er de mest avancerede krebsdyr og overgår i arts- og individantal langt de andre krybende decapoder. Deres specielle udformning rummer en række fordele: De kan løbe hurtigt sidelæns, og netop i denne bevægelsesretning er kroppen næsten strømlinjet. De kan endvidere hurtigt grave sig baglæns ned i løs bund, hvor de på én gang kan ligge i skjul og på lur med de stilkede øjne og klosaksene fremme, parat til at kaste sig over et bytte.

Langt de fleste krabber findes på tropernes koralrev og har her ofte ejendommelige former og smukke farver. Den største familie er Xanthidae med ca. 1000 arter. Hos nogle krabber (Dromia spp.) fastholder de bageste, opadbøjede benpar et afklippet stykke svamp som camouflage. På mudderflader i mangrover lever vinkekrabber (Uca spp.), hos hvem hannernes ene, drabelige klosaks bruges til både at tiltrække hunnerne og til at true med. Ferskvandskrabberne lever mest i vandløb og yngler her, mens sandstrandenes landkrabber yngler i havet.

Krabber i Danmark

Sandkrabbe
Sandkrabbe (Hyas araneus) mellem sten i Lillebælt. Den hører til de spidssnudede krabber.
Sandkrabbe
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

De almindeligste danske krabber er enten spidssnudede eller kortsnudede. De spidssnudede har et trekantet skjold og en pandetorn, og de fleste har en forbløffende evne til at camouflere sig med bevoksninger af bl.a. alger. Med de meget bøjelige klosaksben afklipper de algestumper, der via munddelene forsynes med et klæbrigt sekret og derpå plantes på ryg og ben, hvor de vokser videre.

Stankelbenskrabben (Macropodia rostrata) har ekstremt lange, tynde ben, der kan spænde 20 cm. Den er meget almindelig på lavt vand, men er pga. camoufleringen svær at opdage, når den langsomt stavrer omkring på jagt efter alger, tanglopper m.m. Væsentlig større er den 8-10 cm lange sandkrabbe (Hyas araneus) med pæreformet skjold og kraftige ben. Den træffes mest på stenrev, hvor søstjerner udgør hovedføden.

Vores almindeligste kortsnudede art er strandkrabben (Carcinus maenas) med det femkantede, fortil savtakkede, brune eller grønne skjold. Den fanger bl.a. pungrejer, tanglopper og endog kutlinger og knuser skallerne på snegle og muslinger. Nært beslægtede er svømmekrabberne (Liocarcinus spp.), hvis affladede bageste par ben bruges som årer. De er vigtig fiskeføde, især for torsken.

Taskekrabben (Cancer pagurus) har et ovalt, hvælvet, ca. 20 cm bredt skjold. Den kan blive mindst ti år gammel og producerer indtil 3 mio. ganske små æg. Uldhåndskrabben (Eriocheir sinensis) med lodne klosakse kom i 1912 til Nordtyskland fra Kina som larver i skibes ballastvand. Som voksen lever den i floder, hvor den i Tyskland har gjort skade ved at grave gange i dæmninger og forgribe sig på fisk i ruser og garn. I Danmark optrådte den første gang i 1927 og ses jævnligt, men synes ikke at kunne yngle pga. for lave temperaturer. Den kun 1 cm store, runde ærtekrabbe (Pinnotheres pisum) lever i store muslinger, hvor den æder det af værten frafiltrerede plankton.

Eremitkrebs og troldkrabber er krebsdyr, der minder om krabber.

Gastronomi

Alle krabber indeholder tre slags spiseligt kød. Kløer og ben indeholder hvidt kød med ret lange fibre. I kroppen, hvor ben og kløer er tilhæftet, findes det hvide kød med korte fibre. I kroppen i øvrigt findes der lyst brunt kød med vekslende fast og blød struktur.

I Danmark er det især taskekrabben, der spises. Taskekrabben fanges året rundt – dog mest fra foråret til efteråret. Den fanges i tejner agnet med frisk fisk, i målrettet fiskeri med garn eller som bifangst ved garn- og trawlfiskeri.

Krabber er uhyre letfordærvelige og bør altid købes levende. Hunner er særlig efterspurgte i den periode, de bærer rogn. Ved tilberedningen koges krabben og nedkøles; en flad kniv stikkes ind mellem øjnene, og krabben brækkes op. Kløerne knuses med en tang. Kødet fra krop og kløer tages ud og kan spises med bl.a. ristet brød eller indgå i retter som krabbesalat og krabbegratin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig