Kosaklikvideringerne, etnisk udrensning af kosaksamfundene i områderne Don og Kuban i Sydrusland, iværksat af det sovjetiske regime i januar 1919. Bolsjevikkerne anså kosakkerne, der havde tradition for lokalt selvstyre, for "klassefjender". Flere kosakenheder tilsluttede sig de hvide styrker, der efter bolsjevikkernes magtovertagelse blev opstillet i Sydrusland. Den Røde Hærs erobring af kosakområderne og undertvingelse af kosaksamfundene formede sig som folkemordslignende operationer. Hele landsbyer blev afbrændt, og byer blev "tømt" under denne "afkosakisering", der omfattede gidseltagning og masselikvideringer ved revolutionstribunaler. Bolsjevikkernes politik udløste masseopstande, som i foråret 1920 blev nedkæmpet. Ud over nye masselikvideringer og fordrivelse af kvinder, børn og gamle fra hele distrikter blev alle mænd mellem 18 og 50 år fra disse områder deporteret til Nordrusland som tvangsarbejdere. Målet var at udrydde kosakkernes livsform og kosakkerne som folkegruppe. Op mod 500.000 mennesker blev dræbt eller deporteret ud af en befolkning på tre mio.