Komorbiditet er forekomsten af to indbyrdes uafhængige lidelser på samme tid hos samme person.

Faktaboks

Etymologi

af ko- og latin morbus, ‘sygdom’

Også kendt som

samsygelighed

Komorbiditet beskriver sygdom, det vil sige tillægssygdom til en bestemt, nærmere defineret sygdom, fx højt blodtryk er komorbid til nyresvigt og diabetes.

Mennesker, der har flere sygdomme samtidig, beskrives som 'multisyge' eller 'multimorbide'. De har sygdomme, der spiller ind på hinanden i varierende grad, som når en patient både har hjertesvigt, polyneuropati og demens.

Patienter, der har flere sygdomme samtidig, bliver ofte behandlet med mere end et lægemiddel. Dette kaldes polyfarmaci og kan være et problem i klinisk medicin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig