kommuneskat

Artikelstart

Kommuneskat, del af indkomstskatten. Kommuneskatten tilfalder skatteyderens bopælskommune, det vil normalt sige den kommune, hvori skatteyderen havde bopæl 5. september i året før indkomståret. Den udskrives med en udskrivningsprocent, der er fastsat af kommunalbestyrelsen for det pågældende år, og beregnes ligesom den statslige bundskat og sundhedsbidraget af den skattepligtige indkomst minus personfradrag. Beregning og opkrævning mv. sker sammen med de øvrige personindkomstskatter.

For 2014 anslås de samlede kommunale personindkomstskatter at andrage ca. 220 mia. kr. Hertil kommer en andel på 13,41 pct. af selskabsskatten, der for 2014 forventes at udgøre ca. 43 mia. kr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig