Koma, (af lat. coma 'hår', gr. kome), afbildningsfejl ved en linse, som skyldes, at forskellige dele af linsen ikke har samme forstørring; fejlen kan undgås ved omhyggelig dimensionering af linsens form. Navnet kommer af, at lysstrålen fra en stjerne, der ikke følger linsens akse, vil afbildes i en kometlignende lysplet, når linsen har komafejl.