kohæsion (kemisk begreb)

Artikelstart

Kohæsion er den indre sammenhængskraft for et stof. Kohæsion skyldes intermolekylære kræfter og er normalt størst for faste stoffer, mindre for væsker og mindst for gasser. Adhæsion, der er sammenhængskraften mellem to forskellige stoffer, skyldes også molekylære tiltrækningskræfter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kohæsion kommer af latin cohaesio 'sammenholdning, sammenhæng', af cohaerere 'hænge sammen'.

Kohæsion kan desuden virke mellem småpartikler i fx jord, hvilket har stor betydning i byggeteknikken. Forudsætningen for kohæsion i en vandmættet jordart er en kombination af lav permeabilitet (små porerum mellem jordpartiklerne) og kortvarig belastning. Ethvert barn har en intuitiv forståelse af jordarter med kohæsion. En mudderkage eller en lerklump har kohæsion og bliver hængende, når den kastes mod en væg, mens en sandklump blot bliver til en masse sandpartikler, der spredes og falder ned. Jo mere finkornet jorden er, jo længere kan den tilskrives kohæsion, og jo større vil kohæsionen være. Dette er forklaringen på, at det er muligt at lave udgravninger med lodrette sider i ler, mens en udgravning i sand hurtigt skrider sammen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig