Klimakterium, overgangsalder, årene omkring menstruationernes ophør (menopausen). I Skandinavien er gennemsnitsalderen for menopausen 51 år og varierer fra 40 år til næsten 60 år. Menopausen og klimakteriet skyldes det normale fald i mængden af kønshormoner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet klimakterium kommer via lat. fra gr. klimakter 'trappetrin, trin på stige'.

Kvinder fødes med ca. 400.000 æganlæg i æggestokkene. Omkring 12-års-alderen begynder æggene at modnes, og i forbindelse hermed produceres de to kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, i æggestokkene. Mange af æganlæggene går til grunde uden at nå modning og ægløsning, og i perioden lige før menopausen modnes æggene med længere mellemrum. Herved falder produktionen af kønshormoner, hvilket typisk fører til blødningsforstyrrelser og hedestigninger (hedeture).

En hedestigning er en kortvarig fornemmelse af varme, der udgår fra brystet og breder sig til ansigtet, ofte ledsaget af hudrødme og svedudbrud. Hedestigningen varer få sekunder til flere minutter og kan optræde op til 50 gange i døgnet. Nogle kvinder vågner flere gange om natten badet i sved, hvilket medfører en urolig søvn og træthed og uoplagthed om dagen. Ikke alle kvinder får hedestigninger; mange får hedestigninger i nogle få måneder, men hos nogle varer de ved i årevis. Hedestigningerne udløses af det lave østrogenniveau, men den nærmere biologiske mekanisme er ukendt. Formentlig skyldes hedestigningerne en påvirkning af hypothalamus, som er den del af hjernen, hvorfra legemstemperaturen reguleres, og som man ved er følsom for svingninger i østrogenniveauet.

Hvordan hedestigninger opleves, afhænger naturligvis af deres intensitet. Men antropologiske undersøgelser har vist, at også den kultur, som kvinder lever i, har betydning. I samfund, hvor midaldrende og gamle kvinder har lav status (ifølge disse undersøgelser Europa og USA), opleves hedestigninger som et tegn på forfald og uorden, mens fx mexikanske indianerkvinder, som ofte har været gravide det meste af deres frugtbare periode, taler om "at blive raske igen". Atter andre kulturer har ingen betegnelse for hedestigning.

Det skønnes, at ca. 15 % af skandinaviske kvinder får så generende besvær, at de ønsker hjælp. Ofte kan problemerne afhjælpes med råd og vejledning. Lægemidler med østrogen i form af fx injektion, tabletter, plaster eller salve virker effektivt inden for få dage (se østrogenbehandling).

På længere sigt vil faldet i østrogen ledsages af slimhindeforandringer i skede, urinrør og blære. Skedeslimhinden bliver tyndere og mindre elastisk og dermed mere modtagelig over for bakterier. Dette kan medføre svie og smerter ved samleje samt tendens til skedekatar. Den tynde slimhinde i urinrøret og blæren kan resultere i blærebetændelse. Østrogenholdig creme eller stikpiller til skeden kan styrke slimhinderne uden at påvirke resten af legemet i nævneværdigt omfang. Vegetabilske olier, som bruges ved skedeindgangen og i skeden, kan anbefales ved samleje. Uanset om der anvendes østrogenbehandling eller ej, kan ældre kvinder efter menopausen føle begær og opleve orgasme på samme måde som yngre kvinder.

Den faldende østrogenproduktion medfører desuden en øget afkalkning af knoglerne (se knogleskørhed) og en øget tendens til åreforkalkning.

Der eksisterer mange myter om de talrige symptomer, især psykiske, der tilskrives klimakteriet. Det tidligere kendte kønsrollemønster, som var kendetegnet ved, at kvinderne var fuldtidshusmødre med flere børn, medførte ofte, at kvinderne i 50-års-alderen følte en tomhed, når det sidste barn flyttede hjemmefra (empty nest-syndromet). Dette fænomen genfindes ikke i nyere undersøgelser, som viser, at ca. 80 % af kvinder har udearbejde. Ofte taler kvinderne nu om lettelse og glæde over, at børnene klarer sig selv, og over at de får mere tid til egne fritidsinteresser. Kvinder i 50-60-års-alderen har således færre psykiske symptomer end yngre kvinder. Hvis de indtræder, er det som regel i tilslutning til afskedigelse. Risikoen herfor er særlig stor for kvinder, der pga. krævende fysisk arbejde er nedslidte. De hormonale ændringer under klimakteriet har således en mindre betydning for kvindernes psykosociale situation end tidligere antaget.

Eftersom ændringerne i den mandlige kønshormonproduktion er mindre udtalte og sker gradvis gennem livet, kendes der intet mandligt klimakterium.

Debat om klimakteriet

Aldringsprocessen gør sig gældende for både mænds og kvinders vedkommende, men opleves mere dramatisk af kvinder, fordi de konfronteres med forplantningsevnens ophør og med mere hurtigt indtrædende biologiske forandringer.

Den vestlige verdens lægevidenskab har en tendens til enten at sige, at overgangsalderen er uden den store betydning og symptomerne få, eller at den er en katastrofe og en mangelsygdom. Den feministiske forsker Germaine Greer anfører i sin bog om klimakteriet The Change (1991, da. Forandring, 1993), at begge holdninger dækker over kvindehad: Den første skole viser ingen medfølelse, men kun foragt over for de kvinder, der lider; den anden skole sygeliggør kvinder ved at behandle klimakteriet som en patologisk tilstand og som et tab af kvindelighed.

Tabet af ægløsning og dermed af østrogenproduktion markerer i den vesteuropæiske kultur ikke bare fertilitetens ophør, men også tabet af en selvfølgelig plads i verden. Germaine Greer ser følgelig megen klimakteriebehandling som et forsøg på at forhale kroppens overgang frem for at hjælpe den til at foretage den, og hun påpeger klimakterieforskningens ideologiske karakter.

Den enkelte kvindes oplevelse af klimakteriet hænger sammen med de fysiske forandringers styrke, med hendes psykosociale situation og med den omgivende kulturs fortolkninger. En kultur, der som den vestlige fra slutningen af 1900-t. er ungdoms-, skønheds- og sexdyrkende, gør det ikke umiddelbart attraktivt at blive en "gammel kone". Lægemiddelindustrien står her klar med hormonbehandling, plastikkirurgien, mode-, kosmetik- og fitnessbranchen med løfter om at forblive ung(dommelig) og seksuelt attraktiv ifølge kulturens gængse forestillinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig