Klasse, (af lat. classis 'afdeling'), inden for logik en gruppe eller samling af genstande, herunder også abstrakte genstande, fx tal (se også klasseinddeling). Genstande, der har et fælles kendetegn (fx cirkler), siges at tilhøre samme klasse (fx klassen af cirkler). Såfremt en klasse ikke har nogen medlemmer, har ét medlem eller indeholder alle medlemmer inden for et område, tales om hhv. en nulklasse, en enkeltklasse og en alklasse.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig