Kirkefred, i middelalderen og frem til 1800-t. den fred, der skulle herske i kirken og på kirkegården. En krænkelse af kirkefreden var strafbar, fx straffedes ifølge de middelalderlige love drab i forbindelse med krænkelse af kirkefreden med fredløshed på tilsvarende måde som drab i forbindelse med krænkelse af husfreden og tingfreden. Ligeledes var der fastsat en forhøjet straf, nemlig fyrretyvemarksbøder, for tilføjelse af sår eller hug i kirke eller på kirkegård. Brud på kirkefreden medførte tillige en kirkelig straf i henhold til kanonisk ret.
I Christian 5.s Danske Lov, hvis bestemmelser om kirkefred bygger på lovgivningen fra 1500-t., blev kirkefredsbegrebet udvidet til at omfatte vejen til og fra kirke. Ud over den normale bod for sår og hug var der i Danske Lov fastsat en tillægsbod for krænkelse af kirkefreden. Reglerne om kirkefred ophævedes ved Straffeloven af 1866.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.