Kaolin er en sædvanligvis hvid eller hvidlig bjergart domineret af ler og med lavt jernindhold. Kaolinit er det dominerende mineral i de fleste kaoliner. De største forekomster findes i Cornwall, Georgia og South Carolina, USA.
Faktaboks
- Etymologi
- Kaolin kommer af kinesisk Gao Ling 'højderyg', navn på lokalitet i Jiangxi, Kina, hvor man oprindelig udvandt kaolin.
- Også kendt som
-
porcelænsjord
Kaolin bruges endvidere synonymt med kaolinit som fællesbetegnelse for alle tolags dioktaedriske silikater. Disse opdeles i kaolinit, nakrit og dickit.
Den rensede kaolin anvendes i sin reneste form til fabrikation af hvidtbrændende keramik (porcelæn og stengodsfajance); urene former, bl.a. såkaldt ball-clay, kan bruges til stentøj eller ildfaste sten. En stor del af kaolinproduktionen anvendes som fyldstof i papir og gummi, og kaolin anvendes også som overfladebelægning på papir.
Kaolin til dansk keramisk produktion hentes blandt andet i Cornwall i England, Bretagne i Frankrig og i Mellemeuropa. Mindre forekomster af bornholmsk kaolin har været industrielt udnyttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.