Kaolin, sædvanligvis hvid eller hvidlig bjergart domineret af ler og med lavt jernindhold. Kaolinit er det dominerende mineral i de fleste kaoliner. De største forekomster findes i Cornwall, Georgia og South Carolina, USA.
Faktaboks
- etymologi:
-
Af kinesisk Gao Ling 'højderyg', navn på lokalitet i Jiangxi, Kina, hvor man opr. udvandt kaolin.
Kaolin bruges endvidere synonymt med kaolinit som fællesbetegnelse for alle tolags dioktaedriske silikater. Disse opdeles i kaolinit, nakrit og dickit.
Den rensede kaolin anvendes i sin reneste form til fabrikation af hvidtbrændende keramik (porcelæn og stengodsfajance); urene former, bl.a. såkaldt ball-clay, kan bruges til stentøj eller ildfaste sten. En stor del af kaolinproduktionen anvendes som fyldstof i papir og gummi, og kaolin anvendes også som overfladebelægning på papir.
Kaolin til dansk keramisk produktion hentes blandt andet i Cornwall i England, Bretagne i Frankrig og i Mellemeuropa. Mindre forekomster af bornholmsk kaolin har været industrielt udnyttet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.