Kagen var et strafferedskab, der anvendtes i bl.a. Det Tysk-romerske Rige og de nordiske lande fra 1200-tallet til ca. 1800. Kagen var anbragt på byens torv og kunne være udformet på forskellige måder, fx som en lille bygning eller i form af et stillads med en platform foroven, men oftest bestod den af en pæl eller søjle i træ eller sten, anbragt på et muret fundament. Indtil omkring 1800 fandtes der formentlig en kag i alle danske byer; på Nytorv i København angiver en ottekantet forhøjning i sten det sted, hvor byens kag stod indtil 1780.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kag kommer af middelnedertysk kak 'skampæl'.

For visse forbrydelser foreskrev loven kagstrygning, som medførte tab af æren og fuldbyrdedes ved, at den dømte blev bundet til kagen og pisket på den blottede ryg; bl.a. tyve og løsagtige kvinder straffedes på denne måde. Kagstrygning blev ophævet som straf for tyveri i 1840 og endeligt ophævet ved Straffeloven af 1866. Der vides stort set ikke noget om brugen af kagen i middelalderens Danmark, men i 1500-1600-tallet kunne det æreløse ved en forbrydelse understreges ved, at man til kagen fæstnede tyvens afskårne ørelapper, menederens afhuggede fingre eller den løsagtige kvindes afklippede hår.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig