isskjold

Artikelstart

Isskjold, ice sheet, gletsjer større end eller af samme størrelse som Indlandsisen på Grønland.

Det meste af Jordens ferskvand er bundet i klodens to isskjolde: det antarktiske isskjold (13 mio. km2) og Indlandsisen (1,7 mio. km2). For blot 10.000-15.000 år siden fandtes også isskjolde i Nordamerika og Nordeuropa.

I et isskjold radierer isbevægelsen ud fra centrum. Det er indtil 5 km tykt, hvorfor dets underlag trykkes 1-1,5 km ned under skjoldets centrale dele. Tilstedeværelsen af et isskjold påvirker fordelingen af høj- og lavtryk og derved klimaet selv i stor afstand fra området.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig