Induktion, inden for logik og metodelære en række slutninger. Den grundlæggende form er induktion ved simpel opregning, hvor der sluttes fra, at alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S har besiddet egenskaben P, til at nye eller alle forekomster af S-fænomener besidder P. Fx slutningen fra (de singulære udsagn), at hver enkelt hidtil observeret svane har været hvid, til (det universelle udsagn), at alle svaner er hvide; jf. empirisk generalisation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet induktion er afledt af latin inducere, af in- og afledn. af latin ducere 'føre, lede'.

En sådan slutning er ikke logisk gyldig, idet man uden selvmodsigelse kan hævde præmisserne og benægte konklusionen. At universelle udsagn således er principielt ubeviselige, udgør kernen i det såkaldte induktionsproblem, der har foranlediget en række forskellige syn på erkendelse og videnskabelig metode.

Ifølge induktivisterne bygger videnskaberne på induktion. Et mål har derfor været at udvikle en induktiv logik, en sandsynlighedslogik, ud fra hvilken induktive slutninger fører til konklusioner, der kan tillægges en vis grad af sandsynlighed. Ifølge falsifikationisterne bygger videnskabelig ræsonneren ikke på induktion, men på anvendelse af den hypotetisk-deduktive metode.

En anden form for induktion er analogislutningen, der er en slutning fra, at der i en henseende er lighed mellem to ting, til, at der også er lighed på andre punkter; jf. analogi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig