indsnørede fødder

Indsnørede fødder. Fotografi af en kvindes venstre fod. Foden har været indsnøret, siden kvinden var 3-4 år gammel; ideallængden var knap otte cm. De deformerede fødder resulterede i en trippende gang, der opfattedes som erotisk.

.

Indsnørede fødder var et kinesisk kvindeideal, der er tusinde år gammelt og først ophørte i begyndelsen af 1900-tallet.

Faktaboks

etymologi:
Indsnørede fødder betegnes på kinesisk sancun jinlian 'tretommers gyldne lotus(fødder)'.

Overklassens piger fik som helt små vha. bandager bukket tæerne, undtagen storetåen, ind under fodsålen, svangen blev knust, og fødderne snøret i tykt stof for at hindre deres udvikling. Skikken bredte sig siden til bønderne.

De små fødder skjult i broderede silkesko gjorde kvinden til en attraktiv brud.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig