En indeksfuture er en standardiseret finansiel kontrakt baseret på et markedsindeks.

Det underliggende instrument i en indeksfuture er således ikke en vare eller et andet finansielt instrument. Det underliggende er et aktieindeks og kontrakten afvikles gennem en betaling mellem kontraktparterne, der beregnes på grundlag af værdien af indekset på et aftalt fremtidigt tidspunkt, hvor kontrakten udløber.

Retten til at modtage et beløb på et fremtidigt tidspunkt kommer med en pris. Denne pris dannes i det marked, hvor kontrakten handles og skal modsvare det afkast, der kunne opnås ved at investere i indeksporteføljen på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten.

Handel med indeksfutures

Indeksfutures handles som standardiserede finansielle kontrakter på regulerede markeder.

Kontraktprisen

Kontraktprisen afhænger af betalingen for den kredit, der implicit ligger i kontrakten. Det betyder, at forskellen mellem kontraktprisen og markedsindeksets værdi er bestemt af en markedsrente.

Hvis kontrakten er baseret på et aktieindeks vil kontraktprisen også afhænge af udbytter, der modtages af aktionærer, men ikke af indehaverne af den finansielle kontrakt. Betalingen for kontrakten erlægges ikke på tidspunktet for kontraktens indgåelse men gennem løbende marginbetalinger.

Afvikling

En indeksfuture er som andre futures en finansiel kontrakt. Den ene part i kontrakten har en kort position. Den anden part har en lang position. Indehaveren af den lange position modtager på et fremtidig tidspunkt et beløb, der beregnes på basis af indeksets værdi på det fremtidige tidspunkt. Beløbet betales af indehaveren af den korte position og er kontraktligt fastlagt til eksempelvis 50 eller 250 gange gange indeksets værdi på tidspunktet. Kontrakten afvikles gennem en central modpart – kaldet et clearinghus. Clearinghuset er modpart i alle korte såvel som lange positioner har dermed principielt ingen markedsrisiko.

Marginbetaling

Den centrale modpart har ingen markedsrisiko, men kan have en modpartsrisiko. Modpartsrisikoen består i risikoen for, at enten den lange eller korte side i kontrakten ikke kan honorere sine forpligtelser. Denne risiko er indirekte knyttet til markedsrisikoen hos kontrakthaverne, men kan kontrolleres gennem marginbetalinger. Marginbetalingerne er betalinger som opkræves på anmodning fra clearinghuset. Marginbetalingerne afhænger af forskellen mellem indeksets aktuelle værdi og værdien på tidspunktet for kontraktens indgåelse.

Anvendelser

Indeksfutures er blandt de vigtigste finansielle instrumenter overhovedet og de handles dagligt for meget store beløb. Ideen i kontrakterne er, at indehaveren af den korte position helt eller delvist kan afdække risikoen ved en samtidig lang position i de samme aktier. Det er langt billigere at tage positioner i en indeksfuture end at gennemføre en tilsvarende handel i de de samme aktier i det underliggende marked. Formålet med at tage korte positioner i kontrakten er derfor at afdække risikoen for kortsigtede fald i aktiemarkedet. Brugerne af denne funktion er primært institutionelle investorer. Begrundelsen for en lang position kan være spekulation i markedet eller den kan være afdækning af en anden kort position i aktiemarkedet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig