indbyggerbetegnelser

Indbyggerbetegnelser, inkolentbetegnelser, beboerbenævnelser, dannet af en lokalitets navn. Af ældre typer indbyggerbetegnelser i Danmark kan nævnes afledninger på -ing og den stadig meget produktive endelse -er samt sammensætninger med -bo. Ikke sjældent får en gammel indbyggerbetegnelse et nyt indbyggerbetegnende element føjet til, fx morsingbo af det gamle morsing 'fra Mors' og -bo. Særlig almindelig er i nyere tid tilføjelsen af -er til ældre betegnelser på -bo, fx køgeboer 'fra Køge'. Mange ældre indbyggerbetegnelser er nu kun kendt som del af et stednavn, fx Hing Herred, af hing 'beboer fra He', eller som efternavn, fx Rovsing, der egl. betyder 'fra Rovsø Herred'.

Fra 1500- og 1600-t. dannes latiniseringer af indbyggerbetegnelser, tidligst og tydeligst i akademiske miljøer i købstæderne og almindeligst med endelsen -enser, men også -(i)aner er en del brugt. Ved begge typer føjes der til det latinske grundlag den danske endelse -er, som også er hyppigt brugt ved fremmede lokaliteter, fx kineser og pariser. Sjældnere er -(n)it, som er af græsk oprindelse; denne endelse synes nyere tid at udvide sit brugsområde til andet end købstadsnavne, fx herlovit og christianit. Mange lokaliteter har haft eller har mere end én indbyggerbetegnelse, fx lollandsfar, lollænder, lollik til Lolland, evt. med forskellig stilistisk værdi, fx nibebo, nibing, nibenser, nibenit og nibonit om person fra Nibe.