Hydrocefalus, vand i hovedet, udvidelse af hjernens hulrum med øget mængde hjernevæske (cerebrospinalvæske) pga. hindringer for væskens normale afløb. Afløbshindringen kan skyldes en medfødt misdannelse (se medfødte sygdomme (centralnervesystemet)) eller være et resultat af en sygdom senere i livet, fx en hjernesvulst. Afløbshindringen medfører forhøjet hjernetryk med de samme symptomer som ved denne tilstand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hydrocefalus kommer af hydro- og græsk kephale 'hoved'.

Hydrocefalus hos spædbørn medfører et forstørret hovedomfang med fremhvælvet pande. Den forreste fontanelle kan bule ud, og hovedhudens blodkar bliver mere synlige. Det hvide område i øjet er synligt over regnbuehinden (solnedgangsblik). Ubehandlet medfører tilstanden, at der kommer svind af hjernen, idet den bliver trykket ud mod kraniets inderside.

Hurtigt voksende hovedomfang, hvilket kan konstateres ved almindelig måling, giver anledning til mistanke om hydrocefalus. Endelig diagnose fastslås ved CT-scanning eller MR-undersøgelse.

Behandlingen foregår ved, at der ved en lille operation indlægges et tyndt kateter med en indbygget ventil i et af hjernens hulrum. Den anden ende af kateteret føres til bughulen eller til et hjerteforkammer, hvorved den overskydende hjernevæske bortledes. Mange børn med hydrocefalus udvikler sig normalt efter permanent ventilbehandling.

Hydrocefalus hos spædbørn ses med en hyppighed af seks pr. 1000 fødsler. Hydrocefalus forekommer desuden efter subaraknoidalblødning (hjernehindeblødning) hos 15% og efter meningitis hos 1% af patienterne. Hos voksne kan der yderligere forekomme normaltrykshydrocefalus, som må mistænkes ved hurtigt fremadskridende demens kombineret med urininkontinens og usikker gang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig