Hushold. Sammensætningen af gårdhusholdets arbejdskraft 1922 og 1980. Den danske bondegård er kendetegnet ved at være et familiebrug, hvor bedrift og hjem har dannet en uadskillelig helhed. I løbet af 1900-t. er der sket en væsentlig ændring i gårdhusholdenes sammensætning. Den samlede landbrugsbefolkning er gået ned fra over 500 000 helårsarbejdere ca. 1930 til lidt over 100 000 i 1997. Efter en periode med afvandring fra landbruget og nedgang i antal medarbejdere fulgte en periode med øget mekanisering. I slutningen af 1900-t. består arbejdskraften således af kernefamilien samt maskiner.

.

Hushold, (gr. oikos; se Hestia), social enhed af varierende størrelse, der løser en eller flere opgaver såsom produktion, distribution og reproduktion.

Husholdet

Som det ligger i betegnelsen, er gøremål i forbindelse med huset (fælles bolig), husholdsarbejde (fælles måltider) og at holde hus med resurser (fælles økonomi) definerende for husholdet. Husholdets medlemmer kan være familie og slægtninge i flere generationer, men kan også inkludere fx tjenestefolk, logerende og plejebørn. Husholdenes størrelse og sammensætning ændres over tid, beroende på forholdet mellem resurser, intern arbejdsdeling efter alder og køn samt familiecyklus.

Hushold er ikke en universel kategori, men varierer fra samfund til samfund. De kan udgøre en central økonomisk og politisk enhed i nogle samfund og have mere begrænsede opgaver i andre. Forskere inden for kultur- og samfundsvidenskaberne har klassificeret, rekonstrueret og sammenlignet husholdsstrukturer, fx i tid (historikere) og rum (antropologer). Der er ikke påvist nogen entydig sammenhæng mellem husholdenes størrelse/sammensætning og deres funktion eller mellem husholdstype og samfundsmæssig arbejdsdeling.

Antagelsen af husholdenes vigende betydning i vestlige, industrialiserede samfund har således vist sig ikke at være holdbar. Tværtimod har anvendelsen af husholdsbegrebet været med til at analysere og genopdage husholdenes mangesidige, ulønnede funktioner af stor betydning for den samfundsmæssige produktion. Fordelingen af resurser som tid, arbejdskraft, penge og kundskaber er forskelligartet afhængigt af den sociale struktur og kulturelle mønstre; fx kan børn opfattes både som en uproduktiv belastning og som en væsentlig resurse for husholdets fremtid.

Husholdning

Et husholds indkomst består af indtægter fra erhvervsvirksomhed, lønindkomster eller andre ydelser og skal bl.a. dække udgifter til mad, tøj, bolig, lys og varme samt udgifter som fx vask, rengøring, skat og transport. Husholdningsarbejdet omfatter madlavning, rengøring, børnepasning, beklædning, økonomistyring og tilfredstillelse af familiens sociale og kulturelle behov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig