Holdbarhed er en vares evne til at bevare sine påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug.

For at varer er i overensstemmelse, bør de have en holdbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under hensyntagen til de specifikke varers art. Det gælder bl.a. det eventuelle behov for rimelig vedligeholdelse af varer, fx den regelmæssige kontrol og udskiftning af filtre i en bil, og i givet fald de offentlige udsagn, der er afgivet af eller på vegne af personer, der udgør en forbindelse i transaktionskæden.

Vurderingen bør også tage hensyn til alle andre relevante omstændigheder såsom varens pris samt den intensitet eller hyppighed, hvormed forbrugeren anvender varen.

Som det fremgår af Købelovens § 75 c, stk. 1, nr. 4, skal genstanden som udgangspunkt svare til den mængde og have de egenskaber og øvrige funktioner, herunder med hensyn til holdbarhed, funktionalitet, kompatibilitet, tilgængelighed, kontinuitet og sikkerhed, der er sædvanlige for genstande af samme type, og som køberen med rimelighed kan forvente under hensyn til salgsgenstandens art og offentlige udsagn, som er fremsat af eller på vegne af sælgeren eller tidligere led i transaktionskæden, herunder producenten, navnlig i reklamer eller gennem mærkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig