Hjerneblodprop, apopleksi, slagtilfælde, pludselig afbrydelse af blodforsyningen til et område af hjernen pga. blodprop. Blodproppen dannes enten i en af hjernens større eller mindre pulsårer, eller den føres til hjernen som en løsrevet blodprop (embolus) dannet i hjertet eller i en af halsens pulsårer (arteria carotis, se carotisstenose, eller arteria vertebralis). Årsagen er oftest åreforkalkning og langt sjældnere betændelse eller anden sygelig forandring af hjernens blodkar. Hjerneblodprop er derfor en sygdom, der overvejende rammer ældre; antallet af nye tilfælde af hjerneblodprop pr. år i Danmark er ca. 200 pr. 100.000 indb., og risikoen for hjerneblodprop fordobles for hvert tiår efter 55-års-alderen. Andre risikofaktorer er blodtryksforhøjelse og hjertesygdom.
Mere end noget andet organ er hjernen afhængig af en stabil blodforsyning, idet nervecellerne dør efter få minutters iltmangel. Selvom hjernen kun udgør 2-3% af legemsvægten, modtager den ca. 10% af det blod, der pumpes ud fra hjertet; hjernens ilt- og glukoseforbrug andrager 20-25% af organismens samlede forbrug. Hjernens blodforsyning sikres dels ved selvregulerende mekanismer (autoregulation), således at hjernens pulsårer ændrer deres åbningsgrad i takt med varierende krav til blodforsyningen, dels ved at mange områder af hjernen har en dobbelt blodforsyning. Disse mekanismer kan svigte i de ældre leveår og er i øvrigt individuelt forskelligt udviklet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.