Hjerneblodprop. CT-scanning af hjernen udført få timer efter, at en hjerneblodprop har medført vævsdød (infarkt) i forreste venstre side af storhjernen. Hjerneinfarktet viser sig som et stort, mørkt område med lav tæthed.

.

Hjerneblodprop, apopleksi, slagtilfælde, pludselig afbrydelse af blodforsyningen til et område af hjernen pga. blodprop. Blodproppen dannes enten i en af hjernens større eller mindre pulsårer, eller den føres til hjernen som en løsrevet blodprop (embolus) dannet i hjertet eller i en af halsens pulsårer (arteria carotis, se carotisstenose, eller arteria vertebralis). Årsagen er oftest åreforkalkning og langt sjældnere betændelse eller anden sygelig forandring af hjernens blodkar. Hjerneblodprop er derfor en sygdom, der overvejende rammer ældre; antallet af nye tilfælde af hjerneblodprop pr. år i Danmark er ca. 200 pr. 100.000 indb., og risikoen for hjerneblodprop fordobles for hvert tiår efter 55-års-alderen. Andre risikofaktorer er blodtryksforhøjelse og hjertesygdom.

Mere end noget andet organ er hjernen afhængig af en stabil blodforsyning, idet nervecellerne dør efter få minutters iltmangel. Selvom hjernen kun udgør 2-3% af legemsvægten, modtager den ca. 10% af det blod, der pumpes ud fra hjertet; hjernens ilt- og glukoseforbrug andrager 20-25% af organismens samlede forbrug. Hjernens blodforsyning sikres dels ved selvregulerende mekanismer (autoregulation), således at hjernens pulsårer ændrer deres åbningsgrad i takt med varierende krav til blodforsyningen, dels ved at mange områder af hjernen har en dobbelt blodforsyning. Disse mekanismer kan svigte i de ældre leveår og er i øvrigt individuelt forskelligt udviklet.

Symptomer

Blodproppens lokalisation, størrelse og opløselighed samt mulighederne for en hurtigt vikarierende blodforsyning fra tilgrænsende områder af hjernen er afgørende for symptomerne og deres varighed. Hvis karspærringen er kortvarig med symptomer, der varer under 24 timer, benævnes tilstanden transitorisk cerebral iskæmi (TCI), dvs. forbigående blodmangel (se cerebrovaskulære sygdomme). Der kan her optræde forbigående kluntethed, dødhedsfornemmelse eller lammelser af den ene arm og hånd, hukommelsestab eller forbigående synssvækkelse på det ene øje.

Større blodpropper og blodpropper i områder af hjernen uden vikarierende blodforsyning fører til længerevarende symptomer pga. vævsdød (hjerneinfarkt) i det område, som blodkarret forsyner. Symptomerne ved infarkt i storhjernen kan være halvsidig lammelse, følesvækkelse og evt. synssvækkelse i modsatte side. Hvis den sprogdominante, oftest venstre storhjernehalvdel rammes, er der tit tillige sprogbesvær (afasi). I hjernestammen, hvor vitale nervecentre og ledningsbaner er koncentreret, kan en blodprop fx medføre lammelse af de øjenstyrende muskler, synkebesvær og bevidstløshed. En blodprop i den ene side af lillehjernen forårsager usikre bevægelser (ataksi) i samme sides ekstremiteter.

Undersøgelser

Undersøgelser kan omfatte CT-scanning, ultralydundersøgelse, MR-undersøgelse, hjerneangiografi, undersøgelse af hjerneblodgennemstrømningen og hjerteundersøgelse.

Behandling

Ingen behandling kan med sikkerhed begrænse skaden efter et hjerneinfarkt. Hvis patienten lider af blodtryksforhøjelse, søges blodforsyningen til infarktets omgivelser sikret ved at undgå at nedsætte blodtrykket for meget; i de tilfælde, hvor infarktet udvikles gradvis, kan behandling med blodpropopløsende lægemidler (trombolyse, se blodprop) komme på tale. I øvrigt rettes behandlingen mod komplikationer som uregelmæssig hjerteaktivitet, blodtryksfald, infektioner, væskemangel, blodprop i benene og tryksår. Optimal sygepleje, fysioterapi, ergoterapi og evt. taleterapi er i forgrunden i hele forløbet, som kan være langvarigt og evt. kompliceret med psykisk depression. Risikoen for en ny hjerneblodprop efter hjerneinfarkt er omkring 10% pr. år.

Sygdomsforløb

Sygdomsforløbet efter et hjerneinfarkt kan være alvorligt med en dødelighed på 20-25% inden for den første måned efter blodproppen dels pga. meget store infarkter, dels pga. komplikationer, specielt hjertesygdom. De øvrige patienter med hjerneinfarkt bedres som regel, således at 3/4 klarer sig i eget hjem på ny. Restitution efter hjerneinfarkt sker dels ved, at infarktets yderste bræmme modtager blod fra intakte blodkar i naboområderne, dels ved at andre dele af hjernen kompenserer for de tabte funktioner. Den centrale del af infarktet nedbrydes og omdannes til bindevæv; tidligt i denne ophelingsfase kan der være en lille risiko for hjerneblødning, hvis blodproppen opløses og karret åbnes, før bindevævsarret er stabilt.

Forebyggelse

Forebyggelse er mulig med antikoagulationsbehandling ved tendens til blodprop- og embolidannelse i hjertet eller i halsens pulsårer, hvor en forsnævring med væsentlig passagehindring for blodet kan fjernes operativt. Risikoen for udvikling af hjerneblodpropper kan nedsættes ved langtidsbehandling med acetylsalicylsyre, evt. i kombination med lægemidlet dipyridamol (Persantin®) eller clopidogrel (Plavix®).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig