Hasselfamilien, Corylaceae, ifølge tidligere systematik en familie af skovtræer og buske i bøgeordenen; den anses i dag for at være en del af birkefamilien, Betulaceae.

Hasselfamilien omfattede de fire slægter avnbøg (Carpinus), hassel (Corylus), humlebøg (Ostrya) og Ostryopsis. Sidstnævnte er en lille slægt, der kun forekommer i Kina og Mongoliet.

Planterne har særkønnede blomster i enkønnede rakler. Hanblomsterne er nøgne bag hanraklernes støtteblade. Hunblomsterne, der er oversædige, men har utydeligt bloster, sidder to og to bag hunraklernes støtteblade og er omgivet af forblade, der vokser efter bestøvningen og beskytter frugten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig