haskalah

Haskalah var en social, kulturel og litterær jødisk oplysningsbevægelse i Central- og Østeuropa i 1700- og 1800-tallet. Haskalahs tidlige fortalere, maskilim, var overbeviste om, at jøderne kunne integreres i europæisk kultur gennem en reform af traditionel jødisk uddannelse og nedbrydning af ghettolivet.

Integrationen betød ifølge maskilim en udvidelse af skolepensumet med verdslige emner, brug af det pågældende lands eget sprog i stedet for jiddisch, afkald på ghettopåklædning, reformation af gudstjenesten og antagelse af nye erhverv og ikke-jødiske væremåder. Moses Mendelssohn, filosof og oversætter af de fem Mosebøger til tysk om end trykt med hebraiske bogstaver, blev haskalahbevægelsens åndelige leder og kom til at symbolisere jødernes brud med ghettolivet.

En anden væsentlig faktor i den jødiske oplysning var Selskabet for Dyrkelse af Hebraisk Litteratur, der i 1783 begyndte at udgive tidsskriftet Hame'asef (Samleren). Selvom haskalah blev udfordret af den traditionelle jødedoms ledere, spredtes den hurtigt fra Tyskland, hvor den resulterede i en omfattende assimilation, til Polen og Rusland, hvor den nåede sit højdepunkt i 1800-tallet.

I modsætning til haskalah i Tyskland vendte bevægelsen i Østeuropa sig imod assimilation og kæmpede for at bevare den jødiske identitet ved at udbrede kendskabet til hebraisk litteratur og filosofi; derved var den med til at bane vej for den zionistiske bevægelse.