Halogenlampe, halogenglødelampe, speciel type glødelampe med en gasfyldning, som er tilsat et halogen, oftest brom eller jod. I lampen foregår en kredsproces mellem det wolfram, der fordamper fra glødetråden, og halogenmolekylerne. Kredsprocessen blev beskrevet i teorien allerede i 1880, men først anvendt med succes i 1959. Halogenet fanger wolframmet og forhindrer, at det fortættes på indersiden af kolben og derved sværter glasset. Wolframmet frigives igen til glødetråden, når halogenmolekylet får kontakt med tråden.

Processen fungerer kun ved høje temperaturer, og derfor arbejder halogenlamper ved en væsentlig højere temperatur (over 2700 °C) end normale glødelamper. De har derfor også en bedre lyseffektivitet (ca. 22 lm/W mod den normale glødelampes ca. 13 lm/W) og en højere luminans (lyshed) på glødetråden. Overfladetemperaturen på glaskolben bliver meget høj, og kolben fremstilles derfor af kvartsglas eller hærdet glas.

Halogenlamper er velegnede til opgaver, der kræver en præcis lysstyring, og har gode farvegengivende egenskaber og en behagelig farvetemperatur. Tidligere udsendte de megen ultraviolet stråling, men nyere typer pådampes et tyndt UV-filter (UV stop coating). Se også glødelampe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig