Hængekonstruktion, konstruktion, hvor den lodrette last primært bæres af kabler. Princippet er tydeligst at se i hængebroer, hvor lasten bæres af de nedadkrummede (konkave) hovedkabler, men også i store tagkonstruktioner ses princippet anvendt. Tagfladen opbygges her enten som en enkeltkrum (cylindrisk) eller som en dobbeltkrum flade, sidstnævnte ofte med kabler i flere retninger. For at stabilisere tagfladen over for opadrettede belastninger fra fx vindsug kan man anvende en kombination af konkave og konvekse kabler, der spændes mod hinanden. Et tag, der udføres som en hængekonstruktion, vil kunne udføres med ringe vægt i selve tagfladen, mens de understøttende randkonstruktioner og deres fundamenter til gengæld bliver kraftige og materialekrævende. Hængetagkonstruktioner er derfor sjældent konkurrencedygtige over for mere traditionelle tagkonstruktioner, og deres anvendelse er følgelig indskrænket til mere prestigeprægede bygværker såsom udstillingshaller, sportshaller og terminalbygninger.