Gruyère, schweizisk komælksost fra området Gruyère. Gruyère er fast og gul med små huller og 45% fedt. Smagen er nøddeagtig. Den spises som dessertost, men er også velegnet til madlavning, fx gratinering og fondue. Navnet dækker i dag også oste fra andre lande end Schweiz, fremstillet efter samme metode.