Grutning. Gruttesten fra stenalderen fundet ved Tolstrupgårde. Stenen findes på Nationalmuseet.

.

Grutning er betegnelsen for at formale eller findele korn, så det kan anvendes som foder eller mel.

Ved at knække, valse eller formale korn øges næringsværdien, fordi kernernes yderste hårde skaldele bliver revet itu. Det betyder, at fordøjelsesenzymer lettere og hurtigere kan nedbryde stivelsen i kernerne, samtidig med at tyggearbejdet bliver mindre.

I det moderne husdyrbrug findes flere typer af udstyr til valsning og formaling af korn, og blandt andet valse, hammermølle, skivemølle og stålpladekværn har en betydelig udbredelse.

Grutning i ældre tid

I ældre tid anvendte man en skubbekværn af granit til grutning af korn. Den bestod af en ligger med en flad maleflade, hvorpå kernerne bredtes ud, og en mindre løber, der førtes med hånden hen over malefladen (se foto).

Metoden med formaling af korn har været brugt siden agerbrugets begyndelse ca. 10.000-9000 f.v.t. I Danmark har skubbekværnen været anvendt fra cirka 4000 f.v.t. indtil begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 200 e.v.t., da den blev afløst af drejekværnen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig