grutning

Grutning, formalet eller findelt korn, der anvendes som foder eller mel. Ved knækning, valsning eller formaling af korn øges næringsværdien, idet kernernes yderste hårde skaldele bliver revet itu, så fordøjelsesenzymer lettere og hurtigere kan nedbryde stivelsen i kernerne, samtidig med at tyggearbejdet bliver mindre.

Under grutning anvendtes i ældre tid en skubbekværn af granit. Den bestod af en ligger med en flad maleflade, hvorpå kernerne bredtes ud, og en mindre løber, der førtes med hånden hen over malefladen.

Metoden har været brugt siden agerbrugets begyndelse ca. 10.000-9000 f.Kr.; i Danmark har skubbekværnen været anvendt fra ca. 4000 f.Kr. indtil begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 200 e.Kr., da den blev afløst af drejekværnen.