go

Go er et østasiatisk brætspil for to personer. Go spilles på et mønster af to gange 19 streger, som skærer hinanden i 361 punkter. I Kina er mønstret traditionelt aftegnet på papir, mens træbrætter benyttes i Japan og Korea; i Japan helst af kaya-træ. Brikkerne er diskosformede sten, de 181 sorte af skifer og de 180 hvide af muslingeskaller.

Faktaboks

etymologi:
Ordet go kommer af japansk go eller igo, af i 'omringe' og go om de sten, der bruges i spillet, lånt fra kinesisk wei qi, der har samme betydning og skrives med de samme tegn.
også kendt som:

paduk på koreansk

Spillet foregår ved, at spillerne skiftevis besætter ét af de 361 punkter med en sten, og formålet er at erobre det største areal. Dette opnås ved at afgrænse et område med stenene og ved at tage fjendtlige sten til fange. Reglerne er simple. En frihed for en sten er et tomt punkt, der er forbundet til den af en streg. En sten forbliver på brættet, så længe den har en frihed eller er forbundet med en sten, der har ret til at forblive på brættet. I modsat fald tages sten(ene) til fange af modstanderen. Man må placere sin sten på ethvert ubesat punkt, dog med to undtagelser: Man må ikke fjerne sin egen gruppes sidste frihed, medmindre man tager fanger ved trækket, og man må ikke tage en sten til fange, hvis denne sten netop har taget én sten til fange. Spillet ender, hvis ingen af spillerne ønsker at gøre flere træk. Det sker, hvis ingen kan gøre et træk, der forøger hans vundne areal. I så fald vinder den spiller, der har erobret det største areal. Spillerne kan dog komme i en situation, hvor ingen af dem kan tillade sig at passe, og så ender spillet uafgjort.

Go anses for at være langt sværere end skak, og kun slutspillet har med succes været genstand for en matematisk behandling.

Go spilles ofte med handicap. Det foregår, ved at sort, som begynder, får den fordel at sætte fra to til ni sten på forudbestemte punkter, inden hvid gør sit første træk. Man graduerer på den måde spillerne fra ni dan som det stærkeste til en dan og derefter ned fra en kyu.

Go omtales i Kina omkring år 1000 f.Kr. og i Japan omkring 700 e.Kr. Den tidligste omtale i Europa er fra 1616, og i Danmark omtales spillet i 1941.

Københavns Go Klub blev etableret i 1972; siden er der dannet klubber i hele landet. Danske spillere er organiseret i Dansk Go Forbund. Fra 1973 til op i 1990'erne var Frank Hansen (f. 1950) landets stærkeste spiller (fem dan). I 2007 var Mikael Hornbæk (fem dan) nummer et på den danske og nummer tre på den nordiske ratingliste med tallet 2518. Tidsskriftet Nordisk GoBlad udgives i Sverige som fælles nordisk organ.

Eksterne Links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig