Genforsikringsdepoter er beløb, som afgivende forsikringsselskaber skylder deres genforsikringsselskaber.

Beløbet fremkommer sædvanligvis i form af afgivne genforsikringspræmier, som det afgivende selskab i henhold til genforsikringsaftalen har ret til at tilbageholde.

Det afgivende selskab opnår derved en tilsvarende sikkerhed for ikke at lide tab som følge af betalingssvigt hos genforsikringsselskabet.

Genforsikringsaftalen vil sædvanligvis indeholde bestemmelser om, at det afgivende selskab skal betale rente af genforsikringsdepotet til genforsikringsselskabet.

I genforsikringsselskabers regnskaber optræder genforsikringsdepoter som et aktiv, mens genforsikringsdepoter er et passiv i afgivende selskabers regnskaber.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig