Forsikringsmæssige hensættelser er de samlede beløb, et forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af de løbende økonomiske forpligtelserne på de forsikringspolicer, som forsikringsselskabet har udstedt til forsikringstagerne.

Forsikringsmæssige hensættelser i et forsikringsselskab skal dække såvel udgifter til skadesbegivenheder, der har fundet sted, men endnu ikke er udbetalt, som udgifter til fremtidige skadesbegivenheder, der er dækket under de udstedte forsikringspolicer.

Forsikringsmæssige hensættelser i et forsikringsselskab skal endvidere kunne dække fremtidige omkostninger ved at administrere forsikringsbestanden i den periode, for hvilken der er betalt forsikringspræmier.

Forsikringsmæssige hensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning. Forsikringsmæssige hensættelser opdeles i forskellige typer, hvoraf de vigtigste er præmiehensættelser og erstatningshensættelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig