Forhandlingspolitikken, den danske regerings politik over for den tyske besættelsesmagt fra 9.4.1940 til 29.8.1943. Regeringens parlamentariske grundlag bestod af de fire gamle partier samt Retsforbundet. Målet var at holde landet uden for krigen og at begrænse den politiske tilpasning til det nazistiske Tysklands herredømme. Midlet var at udgøre det for besættelsesmagten mest troværdige regerings- og forvaltningssystem.

Det indebar stadige forhandlinger om besættelsesmagtens krav og indrømmelser, der risikerede at kompromittere forhandlingspolitikken og dem, der havde ansvaret for den. Det efterfølgende Departementschefstyre videreførte uden formel forfatningsmæssig status samme politik indtil befrielsen i maj 1945.

I nyere forskningsdiskussioner om besættelsestidens historie ses ordet forhandlingspolitik erstattet med det mere negativt ladede ord kollaboration, men der er ikke enighed herom.

Se også samarbejdspolitikken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig