finansielle instrumenter og markeder

I den neoklassiske teori om forbrug og opsparing antages det, at rationelle forbrugere optimerer nytten af deres livstidsforbrug ved at opretholde et konstant eller stabilt forbrug gennem hele livet. Det kaldes at udglatte eller udjævne forbruget. Det basale behov for forbrugsplanlægning gælder dog for alle, der har usikre og svingende indkomster. Derfor opstår en efterspørgsel efter periodevis at kunne udskyde eller fremskynde forbrug

Den neoklassiske teori bygger på ganske heroiske antagelser. Ikke desto mindre giver den en god intuitiv forståelse for det finansielle systems mange funktioner. I et vist omfang kan planlægningen af forbrug ske gennem uformelle markeder og ved handel med reale aktiver og varige forbrugsgoder. Det kan være glimrende til visse formål, eksempelvis ved kortsigtede variationer i indkomst, men som regel er det egentlige finansielle system langt bedre til formålet. Udskydelse af forbrug sker da gennem opsparing, og fremskyndelsen af forbrug sker gennem låntagning.

Det finansielle systems basale institutioner og funktioner er pengeinstitutter samt markeder for finansielle instrumenter og investeringsprodukter. Vores fælles velfærd er derfor afhængig af muligheden for at handle i finansielle markeder til lave omkostninger.

Forbrugere og husholdninger har også adgang til og brug for forsikringsmarkeder. Forsikringsmarkederne er enten markeder for forsikring mod tingsskade eller livsforsikringsmarkeder. De første spiller gennem deres åbenlyse funktion en vigtig rolle for sikring af stabilt forbrug og beskyttelse mod formuetab. De sidste bruges til at afdække risici ved usikkerhed om levetid og arbejdsevne i den sidste del af livet. Særligt vigtige er pensionsprodukter, der er en slags omvendte livsforsikringer, som kun udbetales i levende live. Forsikringselementet opstår altså på grund af usikkerhed om levetid. Ved brug af forsikringsprodukter placeres opsparing i specialiserede selskaber, der dermed også får en opgave med langsigtet forvaltning af kundemidler.

Opsparing i pensionsselskaber kaldes institutionel opsparing og selskaberne kaldes institutionelle investorer. Markeder i finansielle instrumenter spiller derfor en afgørende rolle for såvel privat som institutionel opsparing. Af største vigtighed er i denne sammenhæng velfungerende markeder for værdipapirer og finansielle kontrakter. Et helt centralt værktøj til opnåelse af velfungerende markeder er kvalitet i reguleringen.