Fernisering, (af fr. vernissage, af fernis), åbning af en kunstudstilling for særligt indbudte. Betegnelsen er afledt af jour de vernissage, dvs. dagen før åbningen af den årlige Salon i Paris, da kunstnerne havde lejlighed til at fernisere deres billeder, inden der blev givet adgang for publikum den følgende dag.