Faux bourdon, fauxbourdon, en trestemmig satstype fra senmiddelalder og tidlig renæssance (ca. 1300-ca. 1500), der overvejende anvender sekstakkorder i trinvise bevægelser.
Faktaboks
- Etymologi
- Betegnelsen faux bourdon kommer af fransk faux-bourdon 'falsk bas', egl. 'falsk brummen'; italiensk falso bordone. Fr. bourdon, sp. bordon, it. bordone 'bas(streng)', (også: drone); begrundelsen for betegnelsen er omtvistet.
Navnet skyldes formentlig, at akkordens bastone er tertsen og ikke grundtonen, der lægges i overstemmen. Faux bourdon fik stor betydning for udviklingen af klanglig fylde og vellyd i europæisk musik. Den ældste type, den engelske descant, er formentlig udviklet af den endnu ældre tostemmige gymel. Den yngre, franske type, der ikke optræder før 1430, har en gregoriansk melodi som cantus firmus i overstemmen.
Fra 1500-t. blev betegnelsen tillige anvendt om tre-, fire- og femstemmige koriske deklamationer af religiøse tekster.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.