Fasestrøm, elektrisk strøm, der i et flerfaset (normalt trefaset) vekselstrømsnet løber i hver enkelt af de spændingsførende ledere (se vekselstrøm). Det tilstræbes, at summen af øjebliksværdierne af de tre fasestrømme samme sted i nettet altid er nul, idet de sinusformede værdier for strømmene tidsforskydes i forhold til hinanden.

I elforsyningsnettet angives fasestrømme oftest i kA, og det er almindeligt ved sinusformede strømme og spændinger at angive strømmens effektivværdi, dvs. strømstyrken af en jævnstrøm med samme effekt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig