Fantasilegekammerat, en forestillet kammerat, barnet foregiver at have, og som opleves som mere eller mindre virkelig. Årsagen kan være et ønske om kammerater og fænomenet en måde at bearbejde fx en følelse af ensomhed. Fænomenet, der optræder omkring 3-5-års-alderen, er ikke ualmindeligt og giver sjældent anledning til bekymring; i de fleste tilfælde vender barnet tilbage til normal skelnen mellem virkelighed og selv livlig fantasi. Se også overgangsobjekt.