Familiesociologi, forskningsområde inden for sociologi, der beskæftiger sig med familien som social konstruktion og den samfundsmæssige sammenhæng, familien indgår i, herunder familiens etablering og stabilitet samt dens sociale organisering og funktioner.

Kernen i familiebegrebet er det sociale forældreskab, dvs. far-mor-barn-forholdet, men familiesociologien omfatter også studiet af ægteskaber, slægtskab og forskellige former for parforhold og husstandstyper.

Forskningshistorie

Det samfundsanalytiske studium af familien blev i 1800-t. præget af teorier om moralsk fremskridt og sammenlignende antropologiske studier af samfunds slægtskabs- og ægteskabssystemer. Arbejder af evolutionisten Lewis H. Morgan dannede grundlag for Friedrich Engels' materialistiske historieundersøgelse af familiens, privatejendommens og statens oprindelse, som siden hen inspirerede 1960'ernes og 1970'ernes neomarxistiske opfattelse af familiens samfundsmæssige rolle.

Den klassiske sociologis funktionalistiske tankegang dannede grundlag for den egentlige familiesociologi, der efterfulgte 1920-1930'ernes socialpsykologiske perspektiv på familiegruppen og ægteskabet. Temaet om, at industrialiseringen ændrede familiens funktioner og isolerede kernefamilien, blev videreført fra 1950'erne af bl.a. Talcott Parsons i en strukturfunktionalistisk tilgang. Parsons opfattede kernefamilien som en specialiseret social gruppe, der var egnet til at varetage forplantning, børneopdragelse og tilfredsstillelse af samfundsmedlemmernes følelsesmæssige og seksuelle behov. Disse vigtige funktioner for industrisamfundet blev bedst sikret gennem en biologisk baseret rolledifferentiering i form af familiens køns- og aldersroller.

Ændringer i traditionelle familieforhold samt kritik af familiesociologiens ideologiske, ahistoriske indhold og fortsatte socialpsykologiske ensidighed førte i 1970'erne til nye forskningsområder. Kvindeforskningen synliggjorde kvinders status som en variabel, der skulle forklares sociologisk og ikke biologisk, og dermed introduceredes begreberne socialt køn og patriarkat i familiesociologien. Historisk demografi, historisk sociologi og socialhistorie aflivede myten om storfamilien som fremherskende familieform i det førindustrielle samfund.

Nyere forskningsaspekter

Samfundsudviklingen har affødt en fortsat udvikling af familiesociologiens forskningsområder, fx vedrørende analyser af forholdet mellem familieliv og arbejdsliv, velfærdsstatens konsekvenser for familielivet, kønsarbejdsdelingen i familien samt de voksne familiemedlemmers tilpasningsstrategier i forældrerollen og i forskellige familieformer og parforhold. Industrialiseringens indtrængen på det traditionelle husarbejdes område og arbejdsmarkedets udvikling har ændret familiens vilkår. Den moderne kernefamilie er blevet en forbrugsenhed, baseret på to lønindkomster. Husarbejdet består i mindre grad af omsorg og pleje og i stigende grad af organisering af familiemedlemmernes arbejds- og fritidsliv. Familien er fortsat en vigtig gruppe for menneskets socialisering og intimitet, men forældreskabet udgør i 1990'erne forholdsvis færre år af voksenlivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig