førstegrødeoffer

Førstegrødeoffer, takoffer, ofring af sæsonens første frugter, afgrøder eller afkom til guderne som tak for deres velsignelse og som sikring af fortsat høstudbytte. Religionshistorisk set er offeret ofte vævet sammen med idéen om, at førstegrøder er for hellige til, at mennesker kan indtage dem uden fare.

Førstegrødeofre findes i de fleste religioner; et kendt eksempel i jødisk-kristen sammenhæng er Kains og Abels offergaver, der fik skæbnesvangre konsekvenser. Se også offer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig