Everten er en lille, lokal sejlskibstype, som blev brugt til kystsejlads i Vadehavet ud for Nordtyskland og Sønderjylland, hovedsageligt i 1800-tallet.

Faktaboks

Etymologi

af middelnedertysk ever, vist oprindelig 'enmandsbåd'

Karakteristik

Skibet er fladbundet og har kun lille dybgang, så det er velegnet til at sejle i de ret lavvandede farvande og til at stå på bunden ved lavvande. Det er forsynet med sværd på skibssiderne og var ofte rigget som en jagt, men kunne desuden have en papegøjemast agter, eller det kunne ligefrem være rigget som en dansk galease.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig