Esquire, (eng., af lat. scutarius 'skjoldbærer'), Esq., oprindelig engelsk for en ridders væbner. Fra ca. 1400-t. betød esquire en ikke-adelig jordbesidder (senere squire), og fra ca. 1600 blev esquire en ærestitel. Betegnelsen er nu blot en titulering, der kan tilføjes, især på breve, når ingen anden titel eller grad er anført. Se også adel.