Elektroencefalografi, EEG, registrering af små, elektriske hjernebølger, som er udtryk for hjernebarkens aktivitet; måles vha. elektroder placeret i hovedbunden. Hjernebølgerne varierer i frekvens fra 1 til 50 Hz og i spænding fra 20 til 100 μV.
Faktaboks
- etymologi:
-
Sidste led i ordet elektroencefalografi kommer af græsk enkephalos 'hjerne' og -grafi.
En EEG-udskrift, et elektroencefalogram, benyttes inden for medicinen til påvisning af epilepsi samt svulster og blodpropper i hjernen. På et elektroencefalogram kan desuden søvnens dybde ("de fire faser") aflæses.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.