Ekskret er kirtelafsondring af stoffer, der ikke spiller en rolle i legemets egen omsætning (fx nyrernes og svedkirtlernes afsondringer); det modsatte af sekret.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ekskret kommer af latin excretum, af excernere 'udskille, afsondre', af ex- + cernere 'sigte, skelne'.

Det er et udtryk i medicinen, der bruges som fællesbetegnelse for stoffer, som skilles ud fra kroppen som slutresultater af fordøjelse og stofskifte, fx urin, afføring, sved.

Ekskreter er affaldsprodukter, mens sekreter skilles ud for en specifik funktion, fx spyt eller mavesaft. Gallen er imidlertid både et ekskret og et sekret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig