Efterafgrøder, afgrøder, der dyrkes efter en hovedafgrøde, som oftest er korn. Små, sent høstede afgrøder, fx genvækst af græs sået sammen med hovedafgrøden, betegnes ofte efterslæt. Formålet med dyrkning af efterafgrøder kan være at optage og fastholde nitrat, som ellers vil kunne nedvaskes i efteråret og vinteren; endvidere at nedmulde efterafgrøden som grøngødning; eller at udnytte efterafgrøden til foder. Efterafgrøder er et vigtigt led i sædskiftet ved økologisk jordbrug, og for alle jordbrug gælder, at arealer med efterafgrøder tæller med ved opfyldelsen af kravet om, at 65% af agerjorden skal være grønne marker.

Mange plantearter er blevet undersøgt mht. egnethed som efterafgrøder. Nogle arter lykkes bedst eller udelukkende ved såning, efter at hovedafgrøden er høstet; andre egner sig til at blive sået sammen med hovedafgrøden. Kløvergræs udlagt om foråret i byg hører til de mest dyrkningssikre efterafgrøder.

Overvintrende efterafgrøder kan fastholde mere kvælstof i efterårs- og vintermånederne end ikke-overvintrende, og risikoen for nedvaskning af optaget kvælstof er mindst, hvis efterafgrøder ikke nedmuldes før om foråret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig