drypsten

Drypsten. Drypstenshule i Provence.

.

Artikelstart

Drypsten, istaplignende kalkudfældninger i huler i kalkstensområder. En drypsten kan blive op til 1,5 m tyk og hænger enten ned fra loftet, stalaktit, eller står opret på gulvet, stalagmit. Vokser en stalagmit sammen med en stalaktit, dannes en drypstenssøjle.

Drypsten er hyppigt dannet af calcit (CaCO3) udfældet fra grundvand, der langsomt er sivet ned gennem loftet. Undervejs har vandet opløst calciumbicarbonat fra kalkbjergarten oven over. I ren form er calciumcarbonat hvidt, men drypsten har ofte forskellige farver som følge af urenheder. Drypsten kan også være dannet af andre mineraler, fx calcedon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig